En autentisk beretning om nogle af dansk kriminalhistories mest meningsløse drab i første halvdel af det 20. århundrede, hvor politiets efterforskere i mange tilfælde har stået helt uforstående overfor drabsmændenes- og kvindernes motiver, der spænder fra drukkenskab samt social armod og fortvivlelse til jalousi og forsøg på berigelse.

Man følger politiets bedre og bedre muligheder for opklaring i takt med efterforskernes bedre uddannelse og retsmedicinernes lægelige fremskridt, og samtidig forsøger forfatteren efter bedste evne at beskrive den næsten ufattelige elendighed og armod, der har sat dagsordenen i de kriminelle miljøer for hundrede år siden.