Forside | Om forlaget | Aktiviteter | Links | Kontakt
3 generationers snedkeri
boglogo
3 generationers snedkeri
af Ole Sand Olesen
Bogen er på 144 sider.
Format: A5.
Pris: 200 kr. (+ porto).


3 generationers snedkeri

Snedkerfirmaet O. Olesen & Søn Struer er grundlagt af min farfar Ole Olesen i 1901.

Ole Olesen blev født den 16. november 1865 i Agerbæk, Sahl ved Vinderup. Oles far Johannes Olesen var landmand og tømrer/snedker, og det var her, Ole fik sin første snedkeruddannelse, men Ole hjalp samtidig sin far med landbruget.

Jeg vil fortælle om min farfars vej gennem ungdommens læring i Sahl, hans ophold på Thestrup højskole i 1884, hans ophold hos en mester og teknisk skole i Nykøbing Falster på Lolland i 1885 og endelig hans ophold i Holm på Als hos maskinbygger og snedker Hans Hansen Gadman i året 1887.

I de følgende år arbejdede Ole hos forskellige snedkermestre for at dygtiggøre sig.

Ole drømte om at finde en livsledsagerske, og han havde da også flere kærester med deraf også mange glæder og sorger. Han finder til sidst sin dejlige pige Petrine, som han bliver viet til, og tilsammen får de fire børn, en søn og tre døtre.

Oles store ønske var at få sit eget snedkeri, og da han omsider føler sig rustet, både hvad angår læring såvel som økonomisk, starter Ole sit eget snedkerfirma i Vestergade, Struer, i 1901. Efter Ole Olesens død i 1958, fortsætter firmaet med sønnen Bygningskonstruktør/Snedkermester Aage Chr. Olesen. Efter min fars død i 1977, overtager min bror Snedkermester Hans Finn Olesen firmaet, der stadig her i 2019 er i drift.