Forside | Om forlaget | Aktiviteter | Links | Kontakt
Fra rod til rose
boglogo
Fra rod til rose
af Erik Herss
Bogen er på 270 sider.
Format: A5.
Pris: 250 kr. (+ porto).


Fra rod til rose

“Tidligere topjurist i FOA skildrer sit liv og mere end 20 år i FOA på godt og ondt. En ætsende kritik af samfundet og af kommunisternes overtagelse af FOA”. Journalisten og forfatteren Søren E. Jensen skriver om bogen: “Det var i denne periode, det blev tilladt eleverne at ryge i skolegården og i særlige rygerum. Diskussionen var alene, om eleverne i de små klasser også skulle have lov til at ryge.” I 1960’erne og -70’erne fandt Danmarkshistoriens største udflytning sted, da tusindvis af arbejderfamilier skiftede baggårdslejligheden i Københavns brokvarterer ud med en ny bolig i forstæderne. Erik Herss var en af dem. Han voksede op i et af Østerbros mere ydmyge kvarterer, men oplevede et sandt kulturskred, da hans far og mor i 1964 valgte at flytte til Brøndbyvester, som på det tidspunkt var et Klondykelignende landskab med bække, forladte huse og massevis af nybygninger. Da Erik Herss i begyndelsen af 1970’erne rammer puberteten, tager han ivrig del i Brøndbyernes ungdomsliv, som består af lige dele fester, tjald og knallerter. Senere gennemfører Erik Herss stik imod alle odds et jurastudium med en retsbog i den ene hånd og en chillum i den anden; en uddannelse, som medfører en langvarig og kun delvis lykkelig karriere i FOA. “Fra rod til rose” er en usentimental og munter beretning om det vilde forstadsliv, men det er også historien om et Danmark, som efter Erik Herss’ mening har ændret sig fra solidaritet og tolerance til snæversynethed, managementkultur og egoisme.”